Vær opmærksom på at Udenrigsministeriet fraråder unødvendige ferierejser til Egypten. Du kan læse rejsevejledningen her.

Indrejse i Egypten

Vigtigt! Senest 72 timer inden afrejse fra Danmark skal du have foretaget en negativ PCR-test (podning) for Coronavirus, hvis resultat du skal medbringe på rejsen.

Egypten har haft åbent for turisme ved Rødehavet siden juli måned. De hoteller ved bl.a. Hurghada og Sharm el Sheikh, der har fået lov til at åbne, er blevet certificeret efter en protokol for sikkerhed og hygiejne i forbindelse med Corona-virus, som er udarbejdet af FNs agentur for verdensturisme (UNWTO) i samarbejde med World Travel & Tourism Council (WTTC).

Denne protokol understøttes blandt mange andre lande også af Egypten, og den danner basis for, hvilke hoteller ved Rødehavet, der får lov til at åbne igen – dog af sikkersmæssige årsager kun med en max. kapacitet på 50 % af det normale antal gæster.

Du kan læse mere om WTTC-protokollen “Safe Travels” her.

Sådan gør du

Senest 72 timer inden afrejse fra Danmark skal du have foretaget en negativ PCR-test (podning) for Coronavirus, hvis resultat du skal medbringe på rejsen. Bemærk, testresultatet skal fremgå på engelsk.

  • Medbring resultatet af din negative PCR-test (på engelsk) og vis den på forlangende. Bemærk, at de 72 timer beregnes fra tidspunktet på testen til flyafgang fra Danmark. Børn t.o.m. fem år er undtaget fra testen.
  • Hvis du ikke nåede at få lavet en PCR-test hjemmefra, kan du få foretaget en test ved ankomsten til lufthavnen i henh. Sharm el Sheikh eller Hurghada. Dette gælder dog kun, hvis du ankommer til Rødehavet med direkte fly fra udlandet. Mellemlander du i Cairo, skal du kunne fremvise en negativ PCR-test.
  • Prisen for PCR-testen er 30 USD, som du skal betale lokalt. Det lokale testresultat ventes at foreligge inden for 24-48 timer. I den periode skal du være i isolation på dit hotelværelse. Er testen positiv vil du blive sat i 14 dages karantæne af myndighederne.
  • Medbring gyldig rejseforsikring, der dækker i tilfælde af corona-relateret sygdom/karantæne.
  • Ved check-in i lufthavnen i Danmark vil du få udleveret en formular, som du skal udfylde med detaljer omkring dig selv og corona, hvorefter du får udleveret dit boarding-kort.

Også i lufthavnen i Egypten skal alle bære mundbind og holde afstand, og der vil være check-points, hvor du får målt din temperatur. Bemærk, at al bagage desinficeres, før det lægges på bagagebåndet.

I transferbussen
Transferbusserne fra lufthavn til hotel er godkendt til højst 50 % af kapaciteten, så der vil være et ledigt sæde ved siden af hver passager. Både chauffør og passagerer skal bære mundbind.

På hotellet
Hotellerne ved Rødehavet er indtil videre kun godkendt til 50 % af det normale antal gæster. Der vil være gulvskilte og afstandsmarkering for at minde om at holde afstand i receptionen, restauranter og udendørs arealer. Over alt vil der være ”desinfektionsstationer”, og hver gang du ankommer til hotellet eller går ind i restauranten, vil du få målt din temperatur.

Alt personale bærer mundbind og bliver dagligt temperaturtjekket. Personalet er undervist og uddannet i symptomer og forebyggende corona-foranstaltninger. Der er i øvrigt tvungen karantæne, når en medarbejder kommer tilbage fra ferie.

Hvert hotel har et afskærmet område eller en etage, der er afsat til gæster, der er mistænkt eller bekræftet smittet med corona.

I restauranten
Ved indgangen til alle restauranter er der opsat håndsprit, lige som du vil få målt din temperatur. Der er større afstand mellem bordene og mellem stolene ved bordene. Den åbne buffet og tag-selv er afskaffet til fordel for en ”serveret buffet”. Der vil være personale, der fylder på tallerkenen og serverer for dig ved bordet. Meget af servicet vil være af genanvendeligt engangsmateriale. Evt. børnearealer vil være lukket.

På værelset
Højst tilladte antal personer på et værelse vil 2 voksne – evt. med højst 2 børn (under 12 år). Der vil altid være mindst 12 timer mellem check-out og check-in på hvert værelse, hvor værelse og badeværelse desinficeres, og møbler, tæpper og stoffer damprenses. På hvert værelse vil der være et personligt beskyttelsessæt med mundbind, handsker og håndgel.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Boeing 747-flyene har på verdensplan tilbagelagt mere end 78 billioner kilometer, svarende til 101.500 ture til månen tur/retur

Vent venligst

Din anmodning behandles...