- Rejs Med Bonus
- Destinationer
- Egypten
- Sharm el Sheikh
- Byrundtur i Sharm el Sheikh
Byrundtur i Sharm el Sheikh
Kom ind under huden på Rødehavets dejligste ferieby
Sharm el Sheikh er meget mere end koralrev, shopping og restauranter. På denne hyggelige halvdagstur får du et helt nyt indblik i Sharm el Sheikhs mangfoldighed, når vi kører væk fra turistområderne og oplever egypternes eget Sharm el Sheikh
Selv om Egypten overvejende er et muslimsk land, lever både muslimer og kristne side om side i Sharm el Sheikh. Vi kommer forbi Sharm el Sheikhs største moské, El Moustafa-moskéen, og besøger den smukke koptiske kirke, hvis betagende glasmosaikker er et unikt syn.
Turen afsluttes med et besøg i Sharm el Sheikhs gamle bydel, Old Market, hvor vi oplever det lokale liv i basaren, og du får rig mulighed for at afprøve dine evner i at prutte om prisen på vandpiber, lædervarer, tekstiler og meget, meget andet.
Information
Pris pr. voksen: DKK 150,-
Pris pr. barn (6-11 år): DKK 75,-
Pris pr. barn (0-5 år): Gratis
Mødested: Afhentning på dit hotel
Varighed: ca. 5 timer
Start: fra kl. ca. 13.00
Sprog: Dansk
Andet: Husk lommepenge, kamera og anstændigt tøj til kirke- og moské-besøg. (tildækkede skuldre og knæ).
Bemærk venligst, at der kræves min. 4 tilmeldte, for at turen kan gennemføres.
Hvad er inkluderet?: Transport, guideservice