Aktiv ferie på Rhodos

Rhodos giver dig mange muligheder for at kombinere sol, strand og afslapning med sport og aktiviteter.

Rhodos giver dig mange muligheder for at kombinere sol, strand og afslapning med sport og aktiviteter. Mange af de hoteller, Atlantis Rejser samarbejder med, har fine faciliteter som tennisbaner, beachvolley og fitnesscenter. Men derudover byder selve øen på fantastiske muligheder for motion og sjove, udfordrende aktiviteter, både til lands og til vands. Du kan læse lidt om de mange muligheder her på siden.

Cykling

Gennem de senere år har flere og flere cykelentusiaster fået øjnene op for Rhodos som cykeldestination. Især midt på øen og i de sydlige områder er der god plads på vejene, der som oftest er af fin kvalitet. Samtidig er der virkelig mulighed for at få nogle højdemeter i benene i de bjergrige egne af øen. Se et udvalg af de cykelruter, vi kan tilbyde dig og familien her.

Foretrækker du mountainbike, er mulighederne ligeledes enorme. Øen byder på et stort udvalg af ruter for både begyndere og øvede, navnlig på den sydlige del.

Vi samarbejder med Rodos Cycling, der har mange års erfaring med at arrangere guidede cykelture på øen, og som står for udlejning af både racercykler og mountainbikes af høj kvalitet.

Hiking / vandring

Rhodos byder på rigtigt fine muligheder for vandreture og hiking i den smukkest tænkelig natur. Navnlig midt på øen og i de sydlige egne finder du masser af uberørt natur med gode ruter af forskellige sværhedsgrader. Forår og efterår er særligt egnet til hiking og vandring, men selv på midt på sommeren kan du sagtens tage afsted uden, at det bliver for varmt – navnlig hvis du lægger turen tidligt på dagen. Her kan du se nogle forslag til ruter, dig og din vandringsmakker selv kan begive jer ud på. Bemærk, du kan få gpx-data tilsendt til din GPS.

I øens sydligste egne arrangeres der ind imellem guidede ture med mulighed for ekstraordinære og unikke oplevelser.

Dykning og snorkling.

Langs hele østkysten og navnlig i øens sydlige områder er der fantastiske muligheder for snorkling og dykning, både for begyndere og øvede. Sigtbarheden er imponerende, nogle steder op til 30 meter, og Rhodos byder på mulighed for at udforske både huler og skibsvrag. Der findes en hel del dykkercentre på øen, og Atlantis Rejser arbejder sammen med nogle af de allerbedste.

Surfing og kitesurfing.

Den nordlige del af vestkysten på Rhodos, navnlig områderne Ixia og Ialyssos, er blandt de bedste steder i Europa til surfing og kitesurfing. Det skyldes ikke mindst fænomenet ”Meltemi”, en kraftig, konstant vind fra nordvest. På øens sydligste punkt, Prasonisi, er vinden endnu kraftigere, og derfor er dette område populært blandt surfere og kitesurfere fra hele Europa, der sætter pris på helt optimale forhold.

Information

Mødested:: Afhentning på dit hotel

Sprog:: Engelsk

Find hoteller i Grækenland her

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Frankrig er det land i verden med flest turister. Over 82 mio turister besøger landet hvert år

Vent venligst

Din anmodning behandles...