16 juni 2021

Monolitten i skyerne

by atlantisrejser
Læs denne artikel i
4 minutter
Inspiration
234 andre
Sharing is caring
Del med andre

Oplev Gran Canarias flotte natur på gåben ved monolitten Roque Nublo

Hvert år vælger tusindvis af vandrere at tage den flotte vandretur op til Roque Nublo for at nyde den storslåede udsigt over øens rå og golde klippelandskab og for at se klippestykket, som med årene er blevet Gran Canarias let genkendelige vartegn. Stenen står i 1.813 meters højde og derfra kan du på en klar dag se helt til Tenerife og den enorme vulkan Teide.

Næsten 4 millioner gammel

Selve klippestenen er 80 meter høj og er en såkaldt monolit, som menes at være dannet ved et stort vulkanudbrud for tre-fire millioner år siden. Roque Nublo betyder ’stenen i skyerne’, og det navn giver mening, når man ser stenen på en overskyet dag, hvor skyerne svøber sig som candyfloss omkring klippen.

Vandresti til toppen

Vejen til Roque Noblo går ad en bjergsti  tre kilometer nord for landsbyen Ayacata. Fra foden er der cirka 4,5 kilometers vandretur til toppen, hvor man på vejen kan nyde udsigten og de rå omgivelser, hvor pinjetræer og andet grønt kæmper for at slå rødder i det tørre og støvede bjerglandskab.

Hvis du holder af at få strakt benene og samtidig nyde et dejligt stykke natur, kan vi varmt anbefale en vandretur til Roque Nublo.

Also interesting

Spis godt i Bangkok

juni 16th 2021

Smag på Grækenland

juni 16th 2021

Anthony Quinn Beach

juni 16th 2021