05 juni 2019

I Moses’ fodspor

by atlantisrejser
Læs denne artikel i
10 minutter
Inspiration
160 andre
Sharing is caring
Del med andre

Skt Katharina Klosteret er det ældst fungerende kloster i verden. Smukt placeret i det uvejsomme ørkenterræn i Sinai.

I Moses’ fodspor

Et af verdens ældst fungerende klostre, Skt. Katharina Klostret, ligger i Sinai-ørkenen og gemmer på store skatte og beretninger fra Det Gamle Testamente. Vi besøger klostret og den tilbagelænede dykkerby Dahab.

Solen stiger langsomt over Sinais smukke, forvitrede bjerge. Klokken er halv syv, og i den store bus fra Atlantis Rejser er stemningen stadig småsøvnig.

Nogle har medbragt en hovedpude og redder sig en ekstra times søvn, andre spiser den medbragte mad fra hotellets morgenmadsboks.

For en dag har vi forladt hotellets mange rare faciliteter for at komme ud og opleve en del af Egypten, som rummer en masse bibelhistorie fra Det Gamle Testamente.

Blandt andet skulle det være et sted nordvest for Sharm el Sheikh, at Moses skilte vandene, så israelitterne kunne vandre tørskoede over til friheden, mens Faraos hære, som fulgte efter dem, druknede, da Det Røde Hav atter lukkede sig.

Imidlertid har vi kurs mod et centralt sted for blandt andet kristendommen – Skt. Katharina Klostret ved foden af Mosesbjerget. Det siges at være stedet, hvor Moses af Gud fik overbragt tavlerne med menneskehedens grundlov – De 10 Bud. En særskilt udflugt går til Mosesbjerget, mens vi på denne tur skal koncentrere os om klostret.

Ældgammel graffiti

Efter to en halv time er vi fremme og kan konstatere, at det ikke blot er munke, som tiltrækkes af dette religiøse sted. På trods af den meget afsides beliggenhed, er der opstået en lille landsby umiddelbart før det fæstningslignende kloster.

Mens beduinbørn slås om resterne fra morgenmadsboksene, sikrer vi os, at vi er sømmeligt klædt. I klostret går det nok, men i den græsk-ortodokse kirke skal knæ og skuldre være dækket.

Frem til den smalle klostergård følges vi med katte, som overlever på turisternes nåde.

Ingen af stedets omkring 20 munke viser sig, men præsten byder inden for i kirken og skubber to store trædøre knirkende til side. De er fra 600-tallet og med flotte udskæringer. Besøgende har gennem tiden sat deres personlige præg på dem ved at ridse navne og initialer i det massive træværk.

Ønsket om at efterlade noget af sig selv på dette hellige sted præger også den smukke kirke, som rummer meget flotte og ældgamle lysekroner og kandelabre. Mere eller mindre vellykkede selvportrætter og gruppebilleder af munke, som har boet i klostret gennem århundreder, pryder vægge og søjler.

Tornebusk fra tidernes morgen

Uden for samler interessen sig om en plante i et hjørne af klostergården. Det er angiveligt en efterkommer af den tornebusk, som Moses så brænde uden, at den blev fortæret. Det var her, at Gud henvendte sig til den skræmte Moses og fortalte, at han havde udset ham til at lede sit folk ud af Egypten til det forjættede land, der flød af mælk og honning.

Her findes også brønden, som angiveligt var den, som Moses fik vand af Jetrohs syv døtre og giftede sig med en af dem – Sippora.

I århundreder har man ment, at disse gammeltestamentlige begivenheder udspandt sig netop her, og derfor har dette sted tiltrukket troende, som ønskede at fordybe sig i deres religion ved bøn og offer.

Indtil for nogle år siden valgte mange at bo isoleret i huler ved og på Mosesbjerget, men det er ikke længere tilfældet. I stedet kan pilgrimme bo i værelser på klostret. Eremitter findes dog stadig i Egypten – blandt andet omkring Paulusklostret og Antoniusklostrene i ørkenen ved Suez.

Imponerende ikoner

Skt. Katharina-klostret rummer en enestående samling af ikoner, beskyttelsesbreve fra Profeten Mohammed og Napoleon – og det berømte Codex Sinaiticus, en udgave af Det Gamle Testamente fra det 4. århundrede.

Vi får tid til at kigge os lidt omkring på egen hånd og nyde en kop kaffe i klostrets café. Kl. 11.00 samles vi ved bussen, fordi vi for sikkerheds skyld kører med en stribe andre busser i kortege mod Dahab.

Turen varer halvanden time, og undervejs fortæller guiden blandt andet om Sinais 25.000-30.000 beduiner, der er fordelt på 12 stammer. Og deres manglende interesse for at lade sig registrere og flytte ind i de huse, som regeringen har opført til dem langs denne vej. De står gabende tomme.

Til gengæld har mange beduiner valgt at slå sig ned i dykkerparadiset Dahab ved Aqaba-bugten. Her findes den 120 meter dybe dykkerattraktion ’The Blue Hole’, men også en stribe andre spændende koralrev.

Dykkerskolerne ligger side om side med restauranterne, og da vi når frem ved middagstid, venter en frokost på en af terrasserestauranterne, hvor der er reserveret bord direkte til det krystalklare vand.

Senhippie-vibes i Dahab

Mens vi dypper friskbagt beduinbrød i tahinna, humus og andre arabiske lækkerier bliver vi således vidne til en dykkerinstruktion i vandet få meter væk.

Hovedretten består af fisk, kylling og lam med ris, og efter en dejlig frokost er der tid til sightseeing.

Rygsæk-rejsende var de første turister til at opdage den lille charmerende by, og det bærer den i høj grad præg af. I modsætning til Sharm el Sheikhs hektiske og moderne forlystelsesområde, Naama Bay, er Dahab tilbagelænet og senhippie-agtig.

Således cykler tilflyttede europæere rundt på cykler – et ellers meget lidt udbredt transportmiddel i Egypten. Vi møder også adskillige løsgående hunde og folk med dreadlocks og rastafari-farver på tøjet. Mange danskere vil nok få visse associationer til Christiania. Selv sælgerne er mere afslappede.Vi får handlet nogle skinnende æg i marmor og alabast ned i en tredjedel af den forlangte pris og køber også en fin, egyptisk figur i et gennemsigtigt, gyldent materiale, som denne sælger ikke som så mange andre forsøger at sælge som rav, men blot kalder ”rav-agtig”.

Stemningen er fin, og langs vandet ligger turisterne, som ikke dykker eller snorkler, på solsenge eller ryger vandpibe i sækkestole.

Dahab er noget helt andet, og man kunne sagtens fordrive tiden her i flere dage. Men det må blive en anden gang, for hen på eftermiddagen går bussen tilbage mod Sharm el Sheikh, hvor der venter en svømmetur inden solnedgang.

Om Skt. Katharina

# Klostret ligger i 1570 meters højde.

# Det er opkaldt efter Katarina, der blev martyr efter flere mislykkede drabsforsøg, hvor hun hver gang blev reddet af englene. Til sidst lykkedes det dog at halshugge hende.

# Efter to hundrede år fandt en munk fra et nærliggende kloster hendes mirakuløst bevarede legeme på toppen af bjerget over for Mosesbjerget. Munkene hentede hendes jordiske rester ned i klostret, hvor de i dag ligger begravet – dog i en del af klostret uden adgang for publikum.

Also interesting