Skønt villa-resort i tropiske omgivelser. Tæt på Sanur by og i gåafstand til stranden. Perfekt til par.
Romantiske og tropiske omgivelser
The Pavilions Bali danner den ideelle ramme for en romantisk ferie i Sanur. Med en privat villa med butlerservice tæt ved stranden og et afslappet byliv, er dette hotel oplagt for det nygifte par eller parret, der ønsker at nyde hinanden i tropiske omgivelser.
Restauranter
Nyd dagens måltider i en af hotellets restauranter. Ved poolen finder I pool baren, hvor I kan nyde en afslappende frokost, en snack eller en drink. Når aftenen falder på, kan I spise middag i hotellets Jahe Restaurant. I kan også bestille en romantisk candlelight dinner i jeres private villa.
Pool og strand
I tropiske omgivelser kan I nyde ferien ved hotellets udendørs pool. Her kan I slappe af i en solstol med en drink fra pool baren.
Ønsker I sand mellem tæerne, er I kun få minutters gang fra stranden. Her kan I tage en dukkert i det stille hav eller gå en lang tur langs vandet. Stranden strækker sig over syv kilometer.
Bemærk: Når man bader i havet, anbefales det at have badesko på. Det skyldes, at der kan være koraler tæt ved stranden.
Faciliteter
På The Pavilions Bali er der rig mulighed for at komme helt ned i gear. Her kan I forkæle jer selv med en afslappende spabehandling, der er både er god for krop og sjæl. Her findes også et fitnesscenter.
Pension
Jeres ophold på The Pavilions Bali er inklusiv morgenmad i jeres egen villa. Resten af måltiderne kan indtages i hotellets restauranter eller i den nærliggende by Sanur.
Værelser
Hotellets 25 villaer er alle omgivet af frodig, grøn beplantning og har egen terrasse. Alle villaer har et privat badeværelse med separat badekar og bruser og dybe badekar samt brusehoved med spredningseffekt. I kan vælge mellem Garden Villas, Pool Villas, Honeymoon Pool Villas eller Two Bedroom Pool Villa. Uanset hvad I foretrækker, er der aircondition, WiFI, TV og DVD-afspiller. I bliver desuden modtaget med en velkomst-fodmassage, og under hele opholdet er der butlerservice.
Bemærk: Kvaliteten af WiFI-forbindelsen kan være svingende.
Læs mere