Liveaboard Vrag, South & Deep South med Cassiopeia Safari

Gæsterne mener5

  • Se noget af det bedste, Rødehavet kan tilbyde
  • Oplev navnkundige rev som Elphinestone, Shaab Sharm, Fury Shoals og St. John's
  • Dyk på Thistlegorm, Carnatic, Salem Express, Tien Singh...
  • Helpension

Om hotellet

Liveaboard-ruter i verdensklasse

Nogle af de allerstørste dykkeroplevelser i Rødehavet findes i den sydlige del af Egypten. Massive formationer af kalksten og koraller dominerer de fleste af revene. Typisk møder du havaborre, napoleonsfisk, store stimer af snapper, kirurgfisk og vimpelfisk. Og ofte tiltrækker strømmen barracudaer, hvid- og sorttippede og grå revhajer og ikke mindst hammerhajer og mantarokker. Nogle rev kan du nå på en dagsudflugt fra kysten, men de store oplevelser når du kun på en liveaboard.

De fleste både sejler fra Hurghada eller en af de andre havne længere sydpå. Fælles er dog, at du lander i Hurghada lufthavn og kører i bil eller bus for at komme til båden. Cassiopeia Safari’s Andromeda sejler søndag til søndag. Så send os en mail med dine ønsker, så booker vi den ultimative kombination af rute og liveaboard til dig.

Send os en mail på mail@rejsmedbonus.dk, hvis du er interesseret i at deltage 🙂

Ruterne med Andromeda

Vi tilbyder i øjeblikket fire forskellige ruter ombord på den lækre safaribåd M/Y Andromeda. Ruterne er baseret på ankomst om søndagen til lufthavnen i Hurghada. Der sejles med minimum 14 betalende dykkere.

  • Sinai Classic fra Hurghada inkl. Tiranstrædet.
  • Vrag i Nord – fra Thistlegorm til Salem Express.
  • South til Fury Shoals inkl. Elphinstone.
  • Deep South til St. John’s inkl. Rocky Island og Zabargad.

Pladserne er begrænsede, og vi tager forbehold for udsolgt.

M/Y Andromeda – din liveaboard i Rødehavet

Cassiopeia Safari’s M/Y Andromeda er lokal 5-stjernet, 40 m lang med mere end rigelig plads til 26 dykkere i 13 rummelige og lyse kahytter, alle udstyret med air condition, eget bad og toilet og badehåndklæder. Der er mulighed for mod tillæg (og på forespørgsel) at få plads i Honeymoon Cabin eller Queen Bed Cabin (dybest set blot en lidt større kabyt med dobbeltseng). Ellers er kahytterne udstyret med twin beds, eget badeværelse med toilet, håndvask og bruser.

Salonen er rummelig og udstyret med multimedieudstyr. Opholdet er med Soft All Inclusive, dvs. morgenmad, frokost og middag (og snacks) med drikkevarer som sodavand, vand, kaffe og te. Måltiderne serveres som buffet i spisesalonen. M/Y Andromeda’s skyggefulde dæk er det perfekte sted for hygge mellem og efter dykkene, mens topdækket er ideelt til både at slikke solskin og kigge stjerner. Der er fire dæk i alt på denne rummelige og lækre båd, der i øvrigt også har en lille afdeling, hvor man kan nyde en vandpipe eller to (inkluderet).

M/Y Andromeda er udstyret efter alle kunstens regler med redningsflåde, redningsveste, førstehjælpsudstyr, oxygen, brandslukningsudstyr, radar, VHF, satellit-telefon, mv.

Kursus ombord

Det er muligt at tage fx Nitroxkursus eller dybdespeciale ombord. Ønsker du at tage kursus på din liveaboard, skal du booke det hjemmefra.

Bemærk venligst

Indtil tre uger før planlagt afrejse forbeholder vi os retten til at annullere liveaboard-turen, såfremt et tilstrækkeligt antal deltagere ikke er opnået.
Der sejles med min. 14 betalende dykkere. Og vi skal have genbekræftet din booking hos Andromeda/Cassiopeia Safari, før din plads er sikret.

Send os en mail på mail@rejsmedbonus.dk, hvis du er interesseret i at deltage.

Hvorfor vælge Liveaboard Vrag, South & Deep South med Cassiopeia Safari

Kategori

  • Officiel kategori : 5

Måltider

  • Helpension

Inkluderet

  • Direkte søndagsfly fra Aarhus Airport til Hurghada t/r
  • Transfer lufthavn-liveaboard t/r
  • 8 dages/7 nætters liveaboard – evt. sidste nat på hotel
  • Helpension ombord (inkl. vand, te og kaffe samt vandpipe)
  • 5 dages dykning med 3-4 dyk pr. dag (natdyk hvis muligt)
  • Fyldt 12 ltr tank og bly

Krav til dig som dykker

Da flere af dykkene på en liveaboard kan være forholdsvis krævende pga. strøm og dybde, skal du som minimum have 20 loggede dyk og et Advanced Diver-certifikat eller dybdespeciale for at deltage.

Dykkercomputer er et krav, så medbring din egen, da dykkercenteret ikke altid har nok til, at alle kan leje.

Du skal også have din egen deko-bøje (SMB) samt en lygte til natdyk.

Ikke inkluderet

  • Visum: 210 kr. Udstedes ved ankomst.
  • Marine Park Fee 40 € – betales lokalt
  • Fuel surcharge 50 € – betales lokalt
  • Taxes, permissions, port fees 50 € – betales lokalt
  • Dykkerudstyr ud over fyldt tank og bly
  • Nitrox (70 € for turen hvis forudbestilt)
  • Frivillig afbestillingsbeskyttelse: 225 kr.
  • Obligatorisk rejseforsikring med Search and Rescue
  • Drikkepenge – beregn 60 € til besætningen på båden

Der serveres ikke alkohol ombord, men du er velkommen til selv at medbringe. Der er stor afstand mellem revene, og der sejles ofte om natten. Alle ruter og valget af dive sites på de enkelte ruter afhænger af vind og vejr. Kaptajnen har altid det sidste ord.

Bemærk, vi tager forbehold for nye eller ændringer i eksisterende lokale skatter og afgifter. Disse kan og bliver ofte ændret eller indført med øjeblikkelig eller meget kort varsel.

Sinai Classic fra Hurghada inkl. Tiranstrædet

På denne dykkerferie får du set mange af de klassiske dykkerseværdigheder omkring den sydlige del af Sinai-halvøen. Turen går bl.a. til nogle af de verdenskendte koralrev i nationalparken Ras Mohamed og på de farvestrålende rev i det strømfyldte Tiranstræde, hvor fiskene nærmest presses sammen i det smalle og strømfyldte farvand – foruden en række andre gode koraldyk i området omkring Sharm el Sheikh.

Den nordlige rute inkluderer også – hvis vind og vejr tillader – en tur omkring Dunraven og Thistlegorm, som er klassificeret som et af verdens bedste vragdyk. Det britiske transportskib blev sænket af tyskerne under 2. verdenskrig, og ombord kan du stadig se motorcykler, jeeps, våben, ammunition, gummistøvler, togvogne m.m. Thistlegorm ligger på mere end 30 meters dybde og i strømfyldt farvand, så mindst 20 loggede dyk og et Advanced Diver-certifikat eller tilsvarende er påkrævet. Alle dyk afhænger af vejr og vind.

M/Y Andromeda afgår fra Hurghada.

Vrag i Nord – fra Thistlegorm til Salem Express

Denne rute er med udrejse fra Hurghada og er en af de mest varierede i Rødehavet og er ideel for alle niveauer – både for erfarne og dem, der prøver en liveaboard for første gang. Har får du mulighed for at dykke på en fantastisk blanding af vrag og koralrev. Her er alt fra verdens mest berømte skibsvrag Thistlegorm i nord til Salem Express som sydligste punkt. Ind i mellem får du Abu Nuhas med bl.a. Giannis D og Carnatic, Dunraven og nationalparken Ras Mohamed samt Safaga-området med Panorama Reef.

M/Y Andromeda afgår fra Hurghada.

South til Fury Shoals inkl. Elphinstone

Dette er en af de mest populære liveaboard-ruter i den sydlige del af Egypten. På denne tur får du det bedste af Fury Shoals, hvor rev som Sataya, Shaab Claudio og Abu Galawa byder på stejle vægge, store og pragtfulde koralformationer, grotter, laguner og vrag – og masser af undervandsliv.

Turen går også til det berømte Elphinstone, hvor du får lodrette drop-offs, plateauer og koralvægge tæt bevokset af farverige bløde koraller og svampe. Og hvor der i sommerhalvåret er gode chancer for at se den oceaniske hvidtippede haj, rævhalehajen samt stimer af hammerhajer.

M/Y Andromeda afgår fra Hurghada / Marsa Ghalib.

Deep South til St. John’s inkl. Rocky Island og Zabargad

Afgang til de allersydligste rev er som regel fra Marsa Ghalib eller Hamata. Turen inkluderer dyk i Fury Shoals på fx Shaab Claudio, Abu Galawa Soraya og Malahe på vej sydpå til St. John’s. St John’s ligger lige nord for Sudan og er en stor samling af små rev, der tilbyder nogle af de fjerneste og mest udbytterige dyk i Egyptens del af Rødehavet. Habili Ali tilbyder kæmpe viftekoraller og sorte koraller, mens grå revhaj, silvertip og stimer af hammerhajer kan findes på vestsiden. Habili Gafaar er fyldt med blødkoraller og stimer af snapper, sommerfuglefisk og barracudaer. Mantaer ses ofte i det blå.

Gota Kebir er berømt for sine huler og grotter og for sydplateauet, hvor man kan se trevaller og barracudaer og lejlighedsvis manta. Grotterne er ideelle til dykkere på alle niveauer. Gota Soraya kunne meget vel være et af ​​de bedste vægdyk i Rødehavet med overhæng og sprækker i væggen fyldt med glasfisk og en overflod af koraller, grå revhaj, sølvtippet haj og hammerhaj.

M/Y Andromeda afgår fra Marsa Ghalib / Marsa Alam.

Alle ruter og valget af dive sites på de enkelte ruter afhænger af vind og vejr. Kaptajnen har altid det sidste ord.

Afrejsedatoer og priser

Vi kan i øjeblikket tilbyde plads på alle ruter, men antallet af pladser kan ændre sig hurtigt. Din bestilling vil først være gældende, når vi har fået pladsen genbekræftet fra båden og flyselskab.

Her er et over blik over ruter og pladser som det ser ud pt.

Afrejse Varighed Rute Pris fra
13-06-2021 søn 8 dg / 7 nt Sinai Classic inkl. Tiranstrædet 9.339 kr.
22-08-2021 søn 8 dg / 7 nt Vrag i Nord – fra Thistlegorm til Salem Express 9.339 kr.
29-08-2021 søn 8 dg / 7 nt South til Fury Shoals inkl. Elphinstone 9.639 kr.
12-09-2021 søn 8 dg / 7 nt Ledig rute
19-09-2021 søn 8 dg / 7 nt Ledig rute
14-11-2021 søn 8 dg / 7 nt Ledig rute
21-11-2021 søn 8 dg / 7 nt Ledig rute
Send os en mail og bed om et tilbud.

 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Så får du spændende nyheder og gode rejsetilbud på mail.

*Vi giver ikke dine data videre, og du kan hurtigt og nemt afmelde dig igen via links i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os.