Liveaboard Sinai Deep North med King Snefro

Gæsterne mener5

Sharm el Sheikh, Egypten

  • Helpension

Om hotellet

Aqaba-bugtens naturrigdom

Denne safari tager dig nordpå i Aqaba-bugten, hvor der stadig kun kommer få (og nogle gange endda ingen) dykkerbåde. Oplev de sjældent besøgte Ras Abu Galum, Gabr el Bint og Gebel El Aswad. Og nyd klassikere som Blue Hole i Dahab, Tiranstrædet og ikke mindst udvalgte sites i Ras Mohamed.

Du får storslået drift dive, vægdyk, koralrev, huler, koralplateauer og ikke mindst the big blue. Dyk ned i en undervandsverden, der er unik i både variation og artsrigdom og tilføj dive sites til din personlige Top 10 over verdens bedste dyk.

Bemærk venligst, din booking skal først genbekræftes hos King Snefro Fleet, før bestillingen er sikret. Ved mindre end 21 dage til afrejse beder vi dig ringe eller maile os med din forespørgsel.

King Snefro Fleet – høj kvalitet med mange år på bagen

Vi har de sidste 15 år samarbejdet med King Snefro Fleet på vores liveaboards ud af Sharm el Sheikh, og faciliteterne er i top, lige meget hvilken af King Snefro’s både du ender på. King Snefro startede i 1986 med en gummibåd men kan i dag tilbyde seks velfungerende liveaboards. Til de større, ugelange dykkerture bruger vi altid Snefro Pearl, Snefro Spirit, Snefro Love eller Snefro Target – alt efter rute og antal deltagere. Alle bådfotos er fra Target/Love.

Faciliteterne på de fire både er stort set ens, men størrelse og indretning varierer lidt. På Pearl er der plads til 12 dykkere, på Spirit 18 og på tvillingerne Love og Target er der plads til 20 på hver. Alle både er udstyret med salon både inde og ude (café-område). Indenfor er der spiseområde, air condition, fladskærms-tv, bibliotek og 220 volts ladestation. Der er gratis wi-fi.

Indkvartering  er i 2-personers kahytter med enkeltsenge, og der er desuden en kahyt samt en suite med dobbeltseng på hver båd. Love og Target har derudover en suite med dobbeltseng på hoveddækket. Kahytterne varierer i indretning men alle har air condition, klædeskab og skuffer, spejl, safe box samt badeværelse med sæbedispenser, toilet, bruser og varmt vand. Der er desuden badehåndklæder til alle.

Dykkerdækket er overdækket og veldisponeret, og der er rigeligt med plads på dykkerplatformen. Der er adgang til tre offentlige toiletter samt to brusekabiner.

King Snefro Fleet er ISO 24803-certificeret, og alle bådene er udstyret med sikkerhedsudstyr efter alle kunstens regler med redningsflåde, redningsveste, førstehjælpsudstyr, oxygen, brandslukningsudstyr, radar, VHF, satellit-telefon, mv.

Nitrox 32 er uden beregning, hvis du er certificeret. Der er mulighed for mod forudbestilling at leje fuldt udstyr, 15 ltr alu tank, sidemount eller manifold.

Kursus ombord

Har du ønsker om at fintune dine færdigheder på turen, kan du forudbestille kurser som fx Advanced Open Water, Nitrox, Nat, Vrag eller Dybdespeciale.

Bemærk venligst

Liveaboard gennemføres ved min. 8 deltagere på hele turen. Indtil tre uger før planlagt afrejse forbeholder Atlantis Rejser sig retten til at annullere liveaboard-turen, såfremt et tilstrækkeligt antal deltagere ikke er opnået.

På en liveaboard sejler du fra ét dive site direkte hen til det næste, så der er ikke meget spildtid. Du bor ombord på dykkerbåden sammen med andre dykkere, der er engelsktalende dykkerguide med på hele turen, og du får typisk 3-4 dyk pr. dag. Ruten Sinai Deep North er rigtig interessant men slås ikke op så ofte, så send os gerne din forespørgsel, hvis du er interesseret.

Bemærk venligst, at vi skal have genbekræftet din booking hos King Snefro Fleet, før din rejse er sikret. Bemærk også, hvis der er mindre end 21 dage til afrejse, beder vi dig ringe eller maile os med din forespørgsel.

Hvorfor vælge Liveaboard Sinai Deep North med King Snefro

Måltider

  • Helpension

Kategori

  • Officiel kategori : 5

Inkluderet

  • Direkte fly København eller Aarhus Airport til Sharm el Sheikh t/r
  • Transfer lufthavn-liveaboard t/r
  • 8 dages/7 nætters liveaboard i delt kahyt (sidste nat kan evt. tilbringes på hotel i Sharm)
  • Helpension (inkl. sodavand, vand, te og kaffe)
  • 6 dages dykning med 2-4 dyk pr. dag
  • Fyldt 12 ltr tank og bly
  • Nitrox 32, hvis du er nitrox-certificeret (husk certifikat)

Krav til dig som dykker
Du skal som minimum være certificeret Open Water Diver og have mindst 15 loggede dyk for at kunne deltage. Nogle af dykkene kan være forholdsvis krævende mht. strøm eller dybde, og her skal du have et Advanced Diver-certifikat eller dybdespeciale for at deltage.

Dykkercomputer er et krav, så medbring din egen. Ellers kan du leje hos dykkercenteret, hvis du giver os besked på forhånd.

Du skal også have din egen deko-bøje (SMB) samt en lygte til natdyk.

Ikke inkluderet

  • Visum: 210 DKK. Udstedes ved ankomst.
  • National Park fees, Environmental Tax og Departure Fee 45 € – betales lokalt (i kontanter)
  • Dykkerudstyr ud over fyldt tank og bly
  • Frivillig afbestillingsbeskyttelse
  • Obligatorisk rejseforsikring, der dækker dykning og Search and Rescue
  • Drikkepenge – beregn 60 € til besætningen på båden

Bemærk, vi tager forbehold for nye eller ændringer i eksisterende lokale skatter og afgifter. Disse kan og bliver ofte ændret eller indført med øjeblikkelig eller meget kort varsel.

Vejledende program

Dag 1

På ankomstdagen om aftenen er der ombordstigning i New Marina (El Wataneya). Der er velkomst, bådbriefing, indkvartering og papirarbejde for at få tilladelse fra havnemyndighederne til at sejle meget tidligt næste morgen.

Dag 2-7

Første safaristop er til det nærliggende Temple eller Ras Katy for et check dive, hvorefter vi sejler nordpå.

Ved ​​Dahab kommer et af turens højdepunkter nemlig Abu Galum National Park. Her findes fantastiske viftekoraller, bordkoraller og blødkoraller efterfulgt af en stejl væg. Barracudaer og trevaller passerer ofte forbi ude i det blå, og der er flere kløfter, vægge, huler, slopes og pinnacles. Ras Abu Galum er en beskyttet bugt med utrolige vægdyk fra både nord- og sydsiden.

Nord for Dahab ligger de berømte dive sites Bells, Blue HoleCanyon, Eel Garden og The Islands. Syd for Dahab inde i Nabq National Park ligger et af de mest attraktive dive sites i Sinai, nemlig Gabr el Bint med sine stejle vægge og farverige koralhaver.

Hvis vejrforholdene tillader det, vil det være muligt at inkludere dyk ved det undersøiske bjerg, Gebel El Aswad, eller ved vraget af Million Hope. Derfra er der ikke langt til Tiranstrædet med de fire berømte rev – Jackson, Woodhouse, Thomas og Gordon. Turen afsluttes med nogle af de mest spektakulære dyk i Ras Mohamed National Park.

Dag 7-8

Om eftermiddagen på dag 7 vender båden tilbage til Sharm-området.

Den sidste nat tilbringes ved eller tæt på havnen ombord på liveaboarden. Afhængigt af rejseplan og/eller de administrative forhold kan den sidste nat tilbringes på hotel. Dette meddeles normalt på forhånd.

Båden liger til i New Marina i god tid til transfer til lufthavn eller hotel med afmønstring senest kl. 12.

Alle dyk afhænger af vejr og vind og deltagernes færdigheder og kvalifikationer.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Så får du spændende nyheder og gode rejsetilbud på mail.

*Vi giver ikke dine data videre, og du kan hurtigt og nemt afmelde dig igen via links i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os.