Din rejse – alle priser er inkl. fly og hotel

Du har valgt en rejse med fly t/r og ophold på hotel. Du kan nu vælge at ændre og opgradere din flytur, inden du skal bestemme dig for, hvilket et af vores hyggelige hoteller du vil bo på.

Du har valgt en rejse med både fly t/r og ophold på hotel. Du kan nu vælge hvilket et af vores hyggelige hoteller, du vil bo på.

Booking af hotel

Nedenfor finder du en række hoteller, som matcher din søgning. Du kan benytte filtrene til venstre for at ændre visningen af hoteller, før du vælger

1. Dit flyvalg

2. Vælg hotel

Vælg hotel

Kør-selv-ferie fra Oslo til Bergen (8 dage)

TripAdvisor bedømmelse: none
Om hotellet
Fakta
Dag-til-dag program

Priser og bestilling

Hotellet tilbyder

Kør-selv-ferie blandt trolde og vikinger

Fantastiske fjorde og fjelde

UNESCO Verdensarv og kulturarv i Norge

Læs mere om den vejledende rute her.

Dag 1

Oslo – Oslo

Velkommen til Oslo. Oslo er hovedstaden i Norge, også kendt som vikingernes hovedstad. Byen blev anlagt ved foden af Oslo Fjord i 1040, og her finder du en række spændende museer og smukke, grønne parker fyldt med skulpturer. I byens centrum finder du den kendte gågade Karl Johan. På din vej rundt i byen bør du også huske at besøge det imponerende Operahus.

Du sørger selv for at ankomme til Oslo via Sverige fra enten Øresundsbroen eller Helsingør-Helsingborg-færgen. Eller med færgen Hirtshals-Oslo eller København-Oslo.

Du kan checke ind på dit hotel efter kl 16. Ankommer du tidligere kan hotellet være behjælpelig med midlertidig opbevaring af din baggage. Et let tag-selv-måltid er inkluderet i hotelopholdet ved ankomst.

Overnatning på det centralt beliggende hotel Clarion Collection Hotel Folketeateret, som ligger i gåafstand til Karl Johan.

 

Dag 2

Oslo – Lillehammer  – Lom – Geiranger 530 km.

Morgenmad på hotellet. Afgang fra Oslo. Køretur langs Mjøsa Søen, som er den største sø i Oslo mod OL-byen Lillehammer, hvor Vinter-OL blev afholdt i 1994. Vi anbefaler, at I gør stop her for at se byen og ikke mindst det berømte skihop-stadium på Lysgårdsbakken. Herefter fortsætter I til Lom, hvor vi kan anbefale et stop ved stav-kirken fra 1200-tallet. Fortsæt ruten gennem Otta Dalen til Geiranger. Undervejs anbefaler vi frokost på Solstad Cafe i Otta.

Middag og overnatning på det smukke Union Hotel Geiranger.

 

Dag 3

Geiranger – Balestrand 276 km.

Efter morgenmad på hotellet kører I ombord på et cruise med en varighed på en time. Turen med båd går langs den fascinerende Geiranger Fjord, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Her ser du imponerende vandfald som Brudesløret og De syv søstre. Ankomst i landsbyen Hellesylt, hvorfra I kører langs den smukke rute til Skei. Her anbefaler vi et stop ved Audhild Viken Cafe, hvor I kan nyde en norsk vaffel med kaffe.

Fortsæt turen mens I passerer Gaular Bjerget National Park. Her kan I gøre stop ved udsigtspunktet, inden I gør et stop i den idylliske landsby Balestrand, som ligger ved kanten af fjorden omgivet af høje bjerge – eller i den charmerende landsby Fjærland, før I ankommer til Sogndal. Disse unikke steder er helt klart kandidater til nogle af de smukkeste steder på jorden. Vi anbefaler et besøg på Cider House for en prøvesmagning (valgfrit, ikke inkluderet), hvis I overnatter i Balestrand. Og for gæster, der skal bo i Sogndal, anbefaler vi en tur langs den 1,5 km lange fjordsti.

På vejen anbefaler vi at stoppe i Førde for at spise frokost på Spiseriet Førde, hvis I skal til Balestrand, og ved Brævasshytta i Fjærldan, hvis I skal til Sogndal.

Overnatning i værelser med fjordudsigt på Kviknes Hotel (afgange i juli-august) eller på Quality Hotel Sogndal (afgange i september-oktober).

 

Dag 4

Balestrand – Sognefjord Cruise – Bergen 308 km.

Morgenmad på hotellet. At forlade Balestrand kan være svært men forude venter en af de bedste oplevelser i Norge, Sogne Fjord. I tager bilfærgen fra Dragsvik til Vangsnes (pris ikke inkluderet) og ankommer i Gudvangen ved Nærøy Fjord, der også er opført på UNESCOs verdensarvsliste. Her ligger små, romantiske gårde spredt ud over de stejle bjergsider ved fjorden side om side med vandfald og sneklædte bjergtoppe. Parker bilen i Gudvangen. Hop ombord på et to-timers mini-cruise på Nærøy og Auerland fjordene – begge udløbere af Sogne Fjord, som er den dybeste og længste fjord i verden.

Skibet ligger til i landsbyen Flåm, hvor I står af og tager shuttle bussen tilbage og henter bilen i Gudvangen (Flåm og Gudvangen ligger kun 20 km fra hinanden). Fra Flåm kører I via Voss til Bergen, hovedstaden i Fjord-landet. Undervejs anbefaler vi en let frokost ombord på færgen under mini-cruiset. Vær opmærksom på, at frokost ikke er inkluderet i pakken.

Overnatning på Scandic Ørnen Hotel eller Oleana Hotel, begge centralt beliggende.

 

Dag 5

Bergen

Morgenmad på hotellet. Hel dag til at nyde den gamle Hanse-stad med det berømte fiskemarked under åben himmel, gå en tur til Bryggen, hvor de traditionelle middelalder-bygninger i træ troner som i gamle dage. Dagsbillet til Bergen Hop-On/Hop-Off Bus inkluderet. Der er 13 stop inklusive Bryggen, Fiskemarkedet, Bergen Akvarium, Fløyen-banen Station og meget mere. Vi anbefaler frokost og middag på en af de mange restauranter langs Bryggens havnepromenade. Vil du spise endnu bedre besøg Cornelius Restaurant, som du kan nå med båd fra centrum.

Overnatning på Scandic Ørnen Hotel eller Oleana Hotel, begge centralt beliggende.

 

Dag 6

Bergen – Geilo 246 km.

Morgenmad på hotellet. Om morgen kan i tage en tur med Fløy-banen hele vejen op til toppen af bjerget Fløyen. Turen tager kun seks minutter og kører 320 meter over havoverfladen. Udsigten fra bjerget over Bergen og den omgivende fjord er intet mindre end fantastisk. (Returbilletten er inkluderet).

Afgang fra Bergen og inden i kører ind i Hardanger Fjord-området kan i gøre et stop ved det imponerende Vøringsfoss vandfald med et direkte fald på over 180 meter. Hardanger Fjord byder på romantiske landskaber med frugtplantager og runde bjergtoppe. Fortsæt ad Hardanger bjergplatauet, kryds Hardanger Fjord Bro (broafgift ikke inkluderet) og ankom om eftermiddagen til Geilo, som også er et yndet skisportsområde om vinteren.

Til frokost anbefaler vi enten restauranten på toppen af Fløybjerget inden I forlader Bergen, eller I kan gøre stop i Øvre Eidfjord undervejs ved Hardangervidda Hallen Cafe. Middag kan indtages på jeres hotel eller ved Halingstuene.

Overnatning på Vestlia Resort smukt beliggende ved Hardangervidda bjergets fod.

 

Dag 7

Geilo – Oslo 220 km.

Morgenmad på hotellet. Så går turen tilbage mod Oslo via Hallindal. Ved ankomst til Oslo kan I tage en tur med Hop-On/Hop-Off bussen og gøre stop ved for eksempel Kongeslottet, Vigeland Skulptur Park, Operahuset, Vikingeskibsmuseet, Kon-Tiki Museet, Fram Museet og det norske maritime museum. Indgangsbillet til Vikingeskibsmuseet er inkluderet. Frokost anbefaler vi kan indtages i Mathallen eller på Engebret Cafe eller Grand Cafe.

Overnatning på det centralt beliggende Clarion Collection Hotel Folketeateret.

 

Dag 8

Oslo

Morgenmad på hotellet. Turen går nu i bil tilbage til Danmark via Sverige og enten færgen ved Helsingborg-Helsingør eller over Øresundsbroen. Du kan evt. også tage Oslo-København.

 

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Louvre er verdens mest besøgte museum med over 9 mio besøgende om året

Vent venligst

Din anmodning behandles...