Kefren rundrejse -2 uger inkl. Cairo, Nilkrydstogt og Luxor

Gæsterne mener5

Luxor og rundrejser, Egypten

  • Komplet Egypten på 15 dage
  • En hel uge ombord på Nilkyrdstogt med helpension
  • Oplev ekstra tid i kulturbyen Hurghada
  • Morgenmad på hotel i Cairo
  • Aircondition
  • TV

Ja

Wifi

Om hotellet

Kefren-rundrejse – den komplette Egypten-rundrejse (Cairo – Nilkrydstogt – Luxor)
På vores store to ugers rundrejse får du det bedste af Egypten, og der er god tid til både at få alle de store kulturseværdigheder med og samtidig slappe af til sidst, når turen slutter ved kulturbyen Luxor. Alle hoteller og skiber er 1.kl. hoteller/lokale 5-stjerner.

Oplev det bedste af Cairo
Turen begynder i Cairo hvor du få to heldages udflugter til de største seværdigheder i Cairo. Vi besøger verdens ældste Pyramide trinpyramiden i Sakkara, de berømte pyramider og sfinksen på Giza-plateauet, Det Egyptiske Museum med Tutankhamons guldskat, og Cairo Citadellet med Mohammed Alis Alabastar moskeen.

En hel uge ombord på Nilkrydstogt
Rejsen inkluderer en hel uges krydstogt på Nilen. Med en uge på Nilen få du den optimal sejltur. Vi sejler fra Luxor til Aswan og tilbage hvor du opleve livet ved bredden af Nilen og dets landskab der ligner sig selv i gammel Egypten. Vi rejser gennem tiden og oplever kongegraver i Kongernes dal, de store templer i Luxor, Kom Ombo, og Aswan.

Afslut turen i kulturbyen Luxor
Efter Nilkrydstogt giver vi dig fem nætter i Luxor. Luxor er så rig på seværdigheder, at man kan se noget nyt hver dag. Ud over de mange faraoniske seværdigheder er der mulighed for at tage på ballonfart over Nildalen, shoppe i Luxors livlige basar, man kan tage på kamel, hest eller æselryg gennem små landsbyer og frodige grønne marker, eller man kan leje cykler og opleve det smukke landskab og den venlige befolkning.

Udflugter med kompetente guider
Når du tilkøber enten den lille eller store udflugtspakke, får du set alle de største seværdigheder med vores dygtige rejseledere.

På Kefren rundrejse ser du også pyramiderne i Giza, Det Egyptiske Museum med Tutankhamons guldskat, Sakkara med Djosers trinpyramide og Citadellet med Mohammed Ali-moskeen. På Nilkrydstogtet ser du bl.a. Kongernes Dal, Karnak- og Luxortemplerne og flere andre spændende templer, og besøger Aswan-dæmningen.

Læs detaljeret dagsprogram. Har du energi til mere end de største seværdigheder, er der mulighed for at købe ekstra udflugter, f.eks. en ballonflyvning over Nildalen, Lyd- og Lysshow i Karnaktemplet og Abu Simbel-templerne syd for Aswan.

Bemærk venligst:
* På Kefren rundrejse er prisen eksklusive udflugtspakkerne, som kan tilkøbes ved køb af rejsen.  Standard udflugtspakke koster DKK 2.399 pr. voksen / børn 6-11 år DKK 1.999.

* Tillæg for garanti for et af de øverste dæk = 700 kr. per person.   Visum 210,- tilkommer.  Alle transfers er inklusiv.

* På vores krydstogter har vi både en dansktalende serviceguide og en engelsktalende lokalguide med. Visse udflugter vil blive guidet af den engelsktalende lokalguide iht. egyptisk lovgivning.

* Forudbestilt visum fås ved ankomst.  Pasgyldighed min. 6 måneder frem.

 

Hvorfor vælge Kefren rundrejse -2 uger inkl. Cairo, Nilkrydstogt og Luxor

Hoteltype

  • Officiel kategori : 5

Måltider

  • Morgenmad på hotel i Cairo
  • Helpension ombord på Nilkrydstogt
  • Morgenmad på hotel i Luxor

Betaling

  • Visa
  • Mastercard

Hotel faciliteter

  • Aircondition
  • Restaurant
  • Pool
  • Wifi
  • Bar
  • Vaskeservice mod betaling
  • Butikker
  • Reception 24/7

Værelsesfaciliteter

  • TV
  • Safeboks
  • Te/kaffe faciliteter
  • Aircondition
  • Badeværelse
  • Brusebad
  • Hårtørrer
  • Mini køleskab
  • Central opvarmning

Bemærk venligst:
* I dette program flyves der fra København hver lørdag til Cairo med Egypt Air. Tilslutningsfly fra Aarhus eller Aalborg kan tilkøbes separat hos Atlantis Rejser.

Turen inkluderer:
* Fly København – Cairo t/r med Egypt Air
* Fly Cairo-Luxor t/r
* 2 nætter på Cairo Pyramids hotel****  med morgenmad
* 7 nætter ombord på 1. kl. Nilkrydstogt ****+ med helpension
* 5 nætter på hotel Steigenberger Resort Achti ****+ i Luxor med morgenmad
* Modtagelse og assistance i lufthavn og transport lufthavn-hotel-Nilkrydstogt t/r

Ikke inkludereret:
* Visum til Egypten 21o kr. per pas- bestilles ved booking og leveres ved ankomst til Cairo. Pas gyldighed min. 6 måneder frem.

* Udflugtspakken er IKKE inkluderet i prisen, men kan tilkøbes ved bestilling til DKK 2.399 pr. voksen / børn 6-11 år DKK 1.999.

* Kefren rundrejse udflugtspakke indeholder:
1. Udflugt i Cairo til Det Egyptiske Museum, og Citadellet inkl. frokost.
2. Udflugt i Cairo til Giza-pyramider, Sfinksen og Sakkara inkl. frokost
3. Kongernes dal, Hatshepsuts tempel, gravarbejderlandsbyen samt Memnon-kolosserne
4. Karnak- & Luxor-templerne
5. Esnatemplet
6. Kom Ombo-templet
7. Aswandæmningen, Philaetemplet og den ufærdige obelisk
Bemærk der er ikke garanti for dansktalende rejseleder i Cairo.

* Ekstraudflugter:
Disse udflugter er ikke inkluderet i selve udflugtspakken, men kan tilkøbes separat.
• Ballonflyvning over Nildalen i Luxor.
• Abu Simbel-templerne med bus.
• Besøg i nubisk landsby ved Aswan.
• Lyd- og lysshow i Karnak eller Philaetemplet.

Andet:
Ombord på Nilkrydstogtet kan der i kahytterne på nederste dæk forekomme både støj, rysten og diesellugt fra maskinrummet og fra andre skibe, der lægger til ved samme kaj. Vi anbefaler, at du mod et tillæg køber kahyt på et af de to øverste dæk – det er dog ikke muligt helt at undgå gener fra maskinerne. Når skibene lægger til, er der ikke nogen udsigt, da skibene lægger til ”i lag” sammen med andre.

Hvordan er standard på Nilkrydstogt?
Vi bruger lokale 5-stjernede Nilkrydstogtskibe (International 1.kl. standard). Vi arbejder kun med anerkendte rederier i Egypten. Nilkrydstogskibene er begrænset til en bestemt bredde og længde for at kunne passere sluserne på Nilen. Derfor er der som regel maksimalt 75 kahytter ombord på et Nilkrydstogt. Nilkrydstogtskibene fungerer som et flydende hotel med reception 24/7, central aircondition og med faciliteter som på et 1. kl. hotel herunder pool, lounge, lobbyområder, vaskeservice, daglig rengøring og Wi-Fi mod betaling.

Hvordan er kahytterne ombord på Nilkrydstogt?
Kahytterne er i god størrelse som hotelværelser, hvor der er plads til 2 voksne og 1 barn under 12 år.
Skibene har typisk fire dæk udover soldækket. Kahytterne ligger typisk på tre dæk. Alle kahytter ligger over vandkanten og er udvendige med vinduer. Nogle af vinduer kan ikke åbnes af sikkerhedsårsager på visse skibe.

I kahytterne på nederste dæk kan der forekomme både støj, rysten og diesellugt fra maskinrummet og fra andre skibe, der lægger til ved samme kaj. Vi anbefaler, at du mod et tillæg køber kahyt på et af de to øverste dæk – det er dog ikke muligt helt at undgå gener fra maskinerne. Når skibene lægger til, er der ikke nogen udsigt, da skibene lægger til ”i lag” sammen med andre.

Hvordan er sejlturen?
Skibene sejler langsomt og er ret stabile når de sejler for at give maksimum nydelse fra soldækket af scenarierne langs Nilens bredder. På en-ugesprogrammet begynder turen i Luxor, hvor der typisk er en til to nætter ved kajen før skibet sejler syd mod Aswan af en distance på 225 km. med en overnatning undervejs i Edfu. I Aswan bliver skibet typisk i tre nætter før der sejles tilbage til Luxor samme vej og med overnatning i Esna før skibet når Luxor for sidst nat i programmet. Der gøres også stop undervejs ved Edfu og Kom Ombo. Der planlægges at det meste af sejladsen foregår i dagtimerne, men skibet skal igennem slusen ved Esna og afhængig af ventetid ved slusen kan en del af sejlturen heromkring foregå tidligt om morgenen eller efter solnedgang.

Hvad betyder det, at det er helpension om bord på båden?
Helpension er inkluderet ombord på krydstogtsskibet og alle måltider indtages i skibets hyggelige restaurant. Morgenmad, frokost og middag serveres som regel som buffet og om eftermiddagen er der ofte te eller kaffe med kage. Alle måltider er inkluderet, men drikkevarer betaler du selv.
Typisk servering er international buffet og nogle af måltiderne serveres som sæt-menu. Drikkevarer er ikke inkluderet men der serveres på restaurant, baren og poolbaren masser af drikkevarer inklusiv alkoholiske drikkevarer og cocktails.

Hvad med drikkepenge, skal man give det?
Ja, drikkepenge er en væsentlig del af mange egypteres indtjeningsgrundlag, og tjeneren på restauranten, stuepigen, chaufføren på udflugtsbussen og andre i turistindustrien har en berettiget forventning om en mindre erkendtlighed.

Fra tid til anden kan man godt blive lidt irriteret over at blive spurgt om “bakshish” fra folk som åbenlyst ikke har ydet nogen form for service, og blot har gjort det til en levevej at få penge for ingenting eller meget lidt. Det kan f.eks. være ham, som uden at spørge læsser din kuffert op på en bagagevogn, eller ham som udpeger den bedste vinkel at tage et fotografi af solnedgangen, ham, der uopfordret følger dig over en trafikeret vej osv. osv. Giv ikke drikkepenge til dem, men gem skillingerne til de mennesker, der rent faktisk yder en eller anden form for service. Man bør ikke føle sig tvunget til at give drikkepenge, men gør det til dem der har fortjent det.

På vores Nilkrydstogt er drikkepenge til personalet, buschaufføren osv. en del af rejsen, og du bør beregne ca. 250 kr. pr. person i drikkepenge pr. uge.

 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Så får du spændende nyheder og gode rejsetilbud på mail.

*Vi giver ikke dine data videre, og du kan hurtigt og nemt afmelde dig igen via links i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os.