Wifi på hotel

En hel del af vores hoteller tilbyder gratis wifi på hele eller i dele af hotellets område. Du skal dog være opmærksom på, at dimensioneringen af disse wifi-installationer ofte ikke er overvældende. Forbindelserne kan specielt være besværlige i perioder, hvor der er mange gæster på de enkelte hoteller og resorts.

Er du afhængig af en internetforbindelse fx i forbindelse med arbejde, anbefaler vi, at du på hotellet går efter en fast forbindelse.

Du skal også være opmærksom på, at åbne wifi-systemer kan udgøre en risiko for, at din pc/tablet/mobil kan blive inficeret med virusser og sprede malware. Tager du ikke de nødvendige forholdsregler med antivirus- og firewall-programmer, kan det være muligt for uvedkommende at få adgang til dine personlige data og profiler.