Rejser ud i verden

Hvis du er færdigvaccineret, har Udenrigsministeriet ingen rejsebegrænsninger til lande og regioner, som er orange pga. Covid-19. Det kan du læse mere om her på UMs hjemmeside under afsnittet, der hedder “Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er færdigvaccineret og skal rejse?”

Du skal selvfølgelig stadig sætte dig ind i og overholde indrejsereglerne i det land, du vil besøge.

Gennem lufthavn og i flyet

Mød op i lufthavnen i god tid – gerne 2½ time inden afgang. Det kan nemt tage længere tid ikke bare at få tjekket ind men også komme gennem sikkerhedskontrol og boarding.

Husk mundbind
Københavns Lufthavn og de fleste lufthavne i verden kræver, at du bærer mundbind. Bemærk, du skal ikke regne med at kunne købe mundbind i hverken lufthavn eller fly. Medbring derfor mundbind nok hjemmefra, så du er rigeligt forsynet under hele ferien.

Børn under seks år og personer, som af medicinske årsager ikke kan bruge mundbind (dokumentation skal forvises på forlangende), er dog undtaget.

Tjek ind online
Giver flyselskabet/lufthavn mulighed for at tjekke ind online, er dette en god idé for at mindske nærkontakt.

Undgå håndbagage
Tjek så meget bagage ind som muligt. Håndbagagen, du medbringer ombord på flyet, skal placeres under sædet foran dig.

Ombord på flyet

De fleste flyselskaber har alle sæder til salg og blokerer derfor ikke sæder som følge af social distancering.  Både besætning og passagerer skal bære mundbind under hele flyveturen, og det er dit ansvar at medbringe eget mundbind. Mundbindet skal være på, fra du går ombord på flyet og må kun tages af, hvis du skal spise eller drikke.

Børn under seks år og personer, som af medicinske årsager ikke kan bruge mundbind (dokumentation skal forvises på forlangende), er dog undtaget.

Mad og drikke ombord
På vores charterfly til Egypten er en let snack med en juice og to mindre sandwiches med henh. ost og kylling samt en muffin med i prisen. Du er velkommen til selv at medbringe forsyninger indkøbt i lufthavnen. Der serveres ikke varme drikke eller sælges drikkevarer eller snacks ombord.

Ren luft (HEPA)
Alle vores fly er udstyret med ventilation og avancerede filtre, som filtrerer luften i kabinen helt op til 20-30 gange i timen. HEPA betyder high-efficiency particulate air filter. Et HEPA-filter er så effektivt, at det fanger 99,9 % af alle partikler (bakterier, svampesporer og større vira på 0,1–0,3 mikrometer i diameter). Sammenholdt med en god håndhygiejne og brug af håndgel bliver chancen for at blive smittet ombord derfor meget lille. Husk at vi gør ekstra grundigt rent og desinficerer alle overflader som fx sæder, borde og armlæn – både inden og efter flyveturen.

Corona og din forsikring

Er du usikker på, om din forsikring dækker dig og din rejse, hvis du får corona? Vi anbefaler kraftigt, at du undersøger dette, før du bestiller din rejse. Din forsikring skal nemlig dække dig og din rejse, hvis…