Seychellernes bedste strande

Verdens mest fotograferede strand

Source d’Argent-stranden på den billedskønne ø La Digue siges at være den mest fotograferede strand i verden. Her finder du det fineste hvide puddersand og turkisblåt vand omgivet af store kampesten af granit, som er smukt rundet af vejr og vind gennem millioner af år. Det er ikke svært at forstå, hvorfor mange fotografer og filmfolk elsker at lave billeder her. Her er tilmed fantastisk rart at bade, fordi stranden er beskyttet af koralrev, som giver roligt vand og lav dybde ned til den dejlige sandbund.

En af verdens smukkeste

Anse Lazio er med god grund den mest berømte strand på øen Praslin. Det er en perfekt tropisk strand, som ofte figurerer helt i toppen på lister over verdens bedste strande. Smukt indrammet af granitsten og med masser af frodig tropisk vegetation, er her perfekt at svømme og snorkle, fordi vanddybden er lav og jævnt stigende.

La Digues referencestrand

Den brede og langstrakte Grande Anse på La Digue er sådan en strand, der dukker op på nethinden, når man tænker på en tropisk drømmestrand. Det er en af de strande, som alle andre strande i verden bliver målt op imod, og den er flere gange blevet kåret til verdens smukkeste strand. Her er ikke noget koralrev, så bølgerne er høje, og det anbefales ikke at svømme for langt ud, da her er kraftige understrømme. Solbadning her er dog heller ikke at foragte…

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Verdens korteste flyvetur er mellem Westray and Papa Westray i Skotland. Turen tager 47 sekunder

Vent venligst

Din anmodning behandles...